29. oktober 2018

Husk momsregistrering ved køb fra andre EU-lande

Når læger, tandlæger, fysioterapeuter og andre momsfrie sundhedsvirksomheder køber varer og ydelser i fra andre EU-lande, skal de huske dansk moms.

Udgangspunktet er, at virksomheden selv skal beregne og betale dansk moms af varer eller ydelser købt i EU, selv om virksomhed er momsfritaget.

Hvis virksomheden allerede er momsregistreret, skal der som udgangspunkt beregnes moms ved købet. Hvis varen eller ydelsen anvendes til momsfri aktiviteter, kan momsen ikke fradrages og bliver en omkostning for virksomheden.

Hvis virksomheden ikke er momsregistreret i forvejen, skal den momsregistreres for at kunne betale momsen, og har ikke momsfradrag for den beregnede EU-erhvervelsesmoms, da købet vedrører momsfri aktivitet.

Virksomheden skal ikke momsregistreres og betale moms, hvis den køber varer for under 80.000 kr. om året i andre EU-lande.

Hvis virksomheden køber ydelser i andre EU-lande, skal virksomheden som udgangspunkt momsregistreres og betale moms uanset hvor meget der købes for.
 
Reglerne om momsregistrering og beregning af moms sidestiller køb fra udenlandske virksomheder med køb fra danske virksomheder.
 
Du er velkommen til at kontakte din revisor eller skatteafdelingen (momskonsulent Søren Heimer, tlf. 41 86 56 82, e-mail she@redmark.dk ).

Tak for din tilmelding

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev, og du vil løbende modtage relevante nyheder om regnskab,revision, skat, moms, afgifter og økonomi generelt. Herudover vil du modtage løbende nyheder om Redmark.

Læs mere om Redmark på vores hjemmeside, og husk på, at du altid er velkommen til at kontakte os.

icon-close