Rammevilkårene for den offentlige sektor i Danmark er under konstant forandring og kravene til en solid økonomistyring og en effektiv intern kontrol er høje.
Redmark har opbygget specialviden indenfor økonomistyring, processer og rapportering. Vi anvender denne viden til at assistere med beskrivelse af processer og interne kontroller, identifikation af risici samt forbedringsmuligheder i processer og kontroller. Alt med udgangspunkt i de krav den offentlige sektor er underlagt og de yderligere individuelle ønsker, som vi aftaler.
Vores ekspertise indenfor regnskab, bogholderi og afstemninger kan stilles til rådighed i spidsbelastningsperioder, som vikarer under barsel eller til særlige enkeltstående opgaver. Vi indgår gerne i drøftelser om særlige ønsker eller opgaver, ligesom vi gerne stiller forslag til forbedringsmuligheder, som vi har identificeret i vores arbejde.
Vi afgiver en lang række revisionserklæringer årligt på projektregnskaber og tilskudsregnskaber. Erklæringerne afgives både i forhold til danske projekter, men også EU-projekter. Vores interne kvalitetsstyringssystem sikrer, at alle revisioner er udført korrekt og efter bevillingerne, tilsagnsskrivelserne og den gældende revisionsinstruks. Vi er specialister indenfor registreringssystemer og rådgiver institutioner, organisationer og virksomheder om, hvordan kravene til den økonomiske afrapportering kan overholdes.